lørdag den 30. april 2011

Små holdere i mine gemmer


Sidste år til mit bryllup lavede jeg disse holdere af sten og tykt ståltråd. De blev brugt til informationskort ved kagebordet. De så sådan ud:


I dag da jeg var ved at rydde lidt op og smide ud, fandt jeg dem og kunne ikke helt nænne at smide dem ud. De fungerer da fint endnu. De får lov til at blive brugt som invitationsholdere.

De er faktisk meget nemme at lave. Jeg lakerede stenene og lod dem tørre. Så viklede jeg ståltrådet om stenen, hvor jeg lod den ene ende vende op hvor spiralen skal starte. Da jeg havde viklet ståltråden så det passede mig, snoede jeg begge ender af ståltråden sammen og viklede spiralen og klippede det overskydende ståltråd af med en skævbidder. Håber det var forståeligt.

God weekend til jer alle

1 kommentar:

  1. De er godt nok søde, og hvor er det en god idé!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...